Bag om Klintespind

Historien om Serpina, Klintekongens datter, er dansk/nordisk fantasy, som tager udgangspunkt i et stykke kendt dansk natur, nemlig klinterne på Møn og Stevns.

Ligesom Morganas Kilder er historien inspireret af gamle danske folkesagn. Jeg kan godt lide at forestille mig, hvordan sagn er opstået. Når det gælder Klintekongen fra Møn, skal man bare kigge op på de fantastiske kridtformationer, når man går langs stranden ved Møns Klint. Det er som at kigge op på et stort relief med alverdens figurer og ansigter. Så er det let at bilde sig ind, at der bor overjordiske væsner derinde. Når man så tilmed kan se spir og huller ind til alfeagtige grotter, ja så ligger historierne jo lige for.

Serpinas far, kong Mithram, har jeg digtet ud af de sagn, der knytter sig til Møns Klint om Klintekongen, som har sin borg inde i de hvide skrænter. Herfra forsvarer han den danske kyst mod fjender fra havet ved at skabe sig en hær af svende ud af stenene på stranden. Han kan lave guld af gloende kulstykker og rider på vilde natteridt ud over landet, hvor han tager ind på gårdene og tager for sig af det nybryggede øl sammen med sine svende. Han betaler altid rigeligt for sin hærgen med store stykker guld. I gamle dage lod bønderne et neg af korn blive tilbage på marken, når de havde høstet. Det var til Klintekongens hest som tak for, at han beskyttede kysten. Måske gør de det endnu?

På egnen går der sagn om, at vandrere på klinten på uforklarlig vis har forvildet sig ind i en frugtbar have. Men når de vender tilbage for at finde haven igen, er den væk. Andre fortæller, at de har set haven på afstand. Men når de har begivet sig frem mod den, har den flyttet sig længere væk, for til sidst helt at forsvinde. Sagnene fortæller også, at man har set elverpiger eller Klintekongens døtre gå rundt i haven.

Sagnene om Klintekongen bliver nogle steder blandet sammen med sagn om to andre konger, nemlig elverkongen fra Stevns (som Johan Ludvig Heiberg har med i sit skuespil Elverhøj), og kong Valdemar Atterdag (kong Volmer), som også hærger egnen med vilde natteridt. H. C. Andersen har en klintekonge fra Møn med i sit eventyr Elverhøj – her er klintekongen gæst hos elverkongen. Og mon ikke vi her har den rigtige? Desuden har H. C. Andersen også skrevet et digt ”Klintekongens Datter”. Det er temmelig grumt og uhyggeligt, og her er Klintekongen snarere en havmand.

Men der bliver også gættet på, at Klintekongen er en Odin–skikkelse, fordi han er kendt under navnet Jætten Upsal. Upsal kan muligvis betyde ”Odins sal”. I Klintespind er der både lidt Odin og lidt Valdemar Atterdag i kong Mithram. Jeg har udstrakt hans rige til et stort stykke af den danske østkyst. Landet Soria og nabolandene Valheim og Kirana er opdigtede, men mange vil nok mene, at de minder lidt om vores egen verden fra den tidlige renæssance.