Blogtouren er i fuld gang
Hold øje med kalenderen. Hver dag frem til og med den 26. maj kan du læse i kalenderen til højre, hvad der sker på de fem blogge. Der er links til bloggene i kalenderen.
På bloggen Bøger på Tværs ligger der et interview med Serpina. Helt ekstraordinært har intervieweren været i Soria og fået lov til at interviewe Serpina. Det var vist både spændende og lidt uhyggeligt at være så tæt på Serpina og ikke mindst klintemøernes væbnere – de sortklædte svende, som kong Mithram har vækket til live blandt fjendens døde krigere. Klik på linket og læs interviewet.
Hos Boglabyrinten ligger der en fortælling om en ganske særlig begivenhed i Serpinas liv. Den foregår på klinten nogle år før Serpina skal gennemgå ceremonien i brønden. Klik ind på Boglabyrinten og læs med.
Spring også over på de andre blogge. Der er både konkurrencer og masser af læsestof fra Morganas Kilder og Klintespind.