BMF’s Børnebogspris 2011 – for Serpina!

Er det ikke helt fantastisk?! Jeg har vundet BMF’s Børnebogspris 2011 for Serpina.

Det er en meget stor ære at vinde prisen. BMF-prisen er Bog- og papirbranchens ansattes børnebogspris og har til formål at sætte fokus på den gode børne- og ungdomslitteratur i Danmark. Den blev stiftet i 1980, og det er BMF’s medlemmer, det vil sige ansatte i boghandler landet over, der kan stemme. Hvert år i november skal de vælge årets bedste bog. Og i år er det altså Serpina og hendes glade forfatter, der skal modtage den fornemme pris!

Prisen bliver overrakt på BogForum 2011 søndag den 13. november kl. 16.00 på BørneScenen.

Kom og vær med. Der bliver tid til en snak bagefter og selvfølgelig også til at få Serpina signeret.

Her kan I se listen over de tidligere års modtagere af BMF’s Børnebogspris: http://www.litteraturpriser.dk/dkchild.htm#BMF