Ulvepige
Glemt var den tid, da de havde taget imod hende som præstinde. Folk truede med knyttede næver, skældte ud og forbandede hende. Løvinden bøjede nakken, så hornet pegede lige frem, og kurede rundt i labyrinten af smågader. Kasser og kurve blev kastet ind foran dem. I vild galop satte Serpina kurs lige imod kontrolposten ved bymuren, mens hun svingede sværdet fra side til side. Noatan var ikke kommet igennem endnu. Hun fór forbi og fangede i et glimt hans overraskede ansigt. Vagterne sprang for livet. Hurtigt så hun sig tilbage. Noatan havde stillet sin hest på tværs foran bommene, og nu viftede han med de falske papirer. ”Hun er min! Jeg har ordre fra Rigsråden!”
Ved et tilfælde undgår Serpina at blive fanget i Kongsbjerget sammen med sin familie, da troldmanden angriber Klintekongens borg og bortfører vandånden, Undinen. Serpina må flygte, for det er ikke kun troldmanden og hans Slangesværd, hun skal vogte sig for. Landet Soria er blevet indtaget af sit fjendtlige naboland, og et gammelt broderskab blandt Sorias herremænd forfølger og undertrykker befolkningen. Sammen med Noatan må Serpina forsøge at opspore troldmanden og vandånden. Uden Undinen kan hun ikke komme sin familie til undsætning. Og Noatans folk vil snart gå til grunde.
