En pageturner
Der er en rigtig flot anmeldelse af Trolddom og Falkefjer på bloggen ”Kig ind i bogens verden”. Det står blandt andet sådan her:
“Trolddom og Falkefjer” er en pageturner til læsere fra 8 år, som også egner sig til højtlæsning. Hvert af de korte kapitler ender med en “cliffhanger”, og da jeg læste bogen højt for familiens yngste, blev jeg tvunget til at læse videre med udbrud som: “Du kan ikke stoppe her! Det er da for spændende! Læs et kapitel mere!”
Hertil kommer den fint doserede humor, som Helle Ryding har tilsat historien. Den bedste fantasy er nu engang den med et glimt i øjet.
Også jeg-fortælleren Silja fungerer godt, så vi udover det ydre drama får et troværdigt indblik i de tanker og følelser, der rører sig i den hårdt pressede heltinde.” … ”Bogen er illustreret af Lars Gabel, der vandt Kulturministeriets illustratorpris i 2014. Illustrationerne supplerer historien på ypperste fantasifulde vis.” Læs hele anmeldelsen her: Kigindibogensverden